Hrensko

×Details

Hřensko 68
407 17 Hřensko
Get Directions →

Pravcicka. Den mest besøgte geologiske klippeformation i regionen ligger her ved Hrensko og hedder Pravcicka Brana. Så tidligt som i 1826 byggedes et mindre traktørsted ved stedet og nogle år senere anlagdes en sti der førte fra Hrensko op til stedet. I 1881 opførtes et hotel ved Pravcicka , ifølge turistkontoret i Hrensko skulle H. C. Andersen have været så begejstret for stedet at han besøgte det 2 gange (det påstår de i hvert fald på skrift , og når de nu er så glade for at han har været der så nænner man næsten ikke at sige dem imod).

Belvedere er et udsigtspunkt anlagt på ordre af Franz Karl Clary – Aldringen , det tog 4 år fra 1707 til 1711 at konstruere udsigtspunktet der skulle tjene som et afslapningssted for familiemedlemmer og gæster af huset. fra Belvedere er der en fantastisk udsigt ud over Elben. I tidligere tider startede og sluttede jagter på Belvedere idet der var en god ekkoeffekt i området der forstærkede hornblæserens signaler.

Vysoka Lipa hvorfra der er en utrolig flot udsigt over Schaunstein borgruinerne.

Tjekkisk Schweiz nationalpark. Hrensko er udgangspunkt for vandreture i nationalparken hvor der er utallige afmærkede vandreruter.

 

+Meta